Af Lars Thaysen, næstformand
“De frygtede sygdomme hiv/aids, malaria og tuberkulose er alle på retur efter en målrettet indsats mod dem”. Sådan stod der på TV2 News i dag.
“De frygtede sygdomme hiv/aids, malaria og tuberkulose er alle på retur efter en målrettet indsats mod dem”. Sådan stod der på TV2 News i dag.
Og det er sådan set rigtigt nok. På verdensplan faldt
antallet af nysmittede med 44% mellem 2001 og 2012. Samtidig få flere og flere
hiv-smittede adgang til den livsreddende medicin, og man mener at ca. 6,6
millioner liv er blevet reddet siden 1995.
De gode resultater indtil nu er skabt gennem en målrettet
indsats, men hvis ikke verdenssamfundet vil tabe de gode resultater, er det
nødvendigt at fortsætte den indsats.
Den netop afsluttede Verdenskonference om AIDS i Melbourne
havde “Stepping up the pace” som tema, for netop at gøre opmærksom på, at den
målrettede indsats skal øges i de kommende år – på den måde har vi muligheden
for at nå UNAIDS’ mål om at stoppe aids inden 2030.
Konferencen i Melbourne sluttede med holdningen om, at ingen
må lades i stikken i kampen mod hiv og aids. UNAIDS har netop udgivet GAP
Report, der foreslår hvordan verden sammen kan gøre afstanden mellem dem, der
har adgang til et godt liv med hiv, og dem, der stadig ikke har samme adgang,
mindre.
En målrettet indsats frem til i dag har givet
verdenssamfundet muligheden for at reducere antallet af nysmittede, antallet af
døde og stigmatiseringen voldsomt i de kommende år. Men den fælles målrettede
indsats skal øges.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar