Cure

Af Jens Wilhelmsborg, formand for medicinsk udvalg
Forud for IAS-konferencen i Vancouver afholdtes et Cure-symposium, hvor der blev givet en status på de forskellige metoder i forsøget på at finde en kur mod hiv-infektionen.
Hiv-Danmark var desværre ikke indbudt til at deltage; men hovedkonklusionen som den blev fremstillet på konferencen af Dr Daniel Kuritzkes fra Harvard Medical School er, at der arbejdes ud fra flere forskellige strategier for at fjerne virus, dvs. reservoirer af virus, som ikke kan nås med den normale kombinationsbehandling, og derfor bevirker at virus kommer tilbage, hvis man stopper behandlingen.
Hovedtilgangen er dog stadig strategien "Shock and Kill", hvor man ved at injicere et givet stof har forsøgt at "lokke" hiv frem fra disse reservoirer, og med et andet stof forsøger at bekæmpe disse vira. På denne måde håber man helt at kunne fjerne virus i kroppen.
Der er blevet anvendt forskellige stoffer hertil, men uden det ønskede resultat. Dog giver de anledning til, at det stadig er denne fremgangsmåde, der hovedsageligt forskes videre med.

Der er på nuværende tidspunkt ikke noget signifikant forskningsgennembrud eller noget resultat, der kan give den præcise retning for forskningen. Forskningen følger mange lovende retninger; men der mangler stadig det stærke signal, der præcist viser hvilke af en række forskellige strategier, man skal forfølge.
Efter al sandsynlighed vil det kræve en kombination af metoder. Derfor blev det også gjort klart, at det på trods af de fejlslagne metoder, ikke er tiden at fælde endelig dom over nogen af de metoder eller strategier, der i øjeblikket forskes med.

START-Studiet - behandling straks!

Af Bent Hansen, Helle Andersen, Jens Wilhelmsborg
Lige siden 1990 har det været diskuteret, hvornår i hiv-infektionens forløb det er mest hensigtsmæssigt at tilbyde hiv-smittede behandling.
I løbet af årene har det været immunsystemets tilstand, der har været bestemmende for, hvornår tidspunktet skulle være. Det har ofte været bestemt af antallet af de særlige immunceller, der hedder CD4-celler. Jo lavere CD4-tal jo dårligere immunforsvar. CD4-tallet har været sat noget forskelligt i tidens løb: 250, 350, 500 - og det har ikke altid været det samme tal i de forskellige lande.
I et forsøg på en gang for alle at stoppe denne diskussion om behandlingsstart besluttede læge og forsker Jens Lundgren fra Rigshospitalet sammen med tre andre internationale forskere for fire år siden at påbegynde et forskningsprojekt - START-Studiet - med henblik på at få videnskabeligt bevis for, hvornår det helt rigtige tidspunkt er.
Trods studiet var planlagt til at løbe i fem år, besluttede man af etiske årsager at stoppe studiet allerede i år - et år tidligere end planlagt. Baggrunden for beslutningen var, at de første forskningsresultater viste, at den gruppe af hiv-smittede, som fik behandling straks uden at tage hensyn til CD4-tallet klarede sig henbredsmæssigt dobbelt så godt sammenlignet med den gruppe, som først fik behandling, når immunforsvaret var tilstrækkeligt svækket af angreb fra hiv-virus. Sådanne resultater skal naturligvis komme alle deltagerne i forsøget til gode.
Det er første gang forskningen har leveret konkret videnskabelig bevis på, at hiv-behandling skal tilbydes umiddelbart efter hiv-diagnosen er stillet uanset CD4-tallet. Der er desuden yderligere fordele ved at starte behandling tidligt. Dels viser START studiet at der kommer færre komplikationer i sygdomsforløbet selvom man har et højt CD4-tal ved behandlingsstart, dels opnår man at begrænse smittespredning, fordi man som velbehandlet ikke smitter. Behandling giver færre dødsfald og færre udbrud af tilstødende sygdomme. Samtidig opnår man at fastholde de personer, der bliver testet positive, i behandingssystemet og kan sikre god støtte og omsorg helt fra begyndelsen af forløbet. I dag er der en del man "taber" i opfølgningen, når der går for lang tid fra diagnosen bliver stillet til behandlingen påbegyndes. Andre forskningsresultater har desuden vist, at virusdepoternes størrelse bliver mindre ved tidlig behandling, hvilket er en fordel, hvis der på et tidspunkt udvikles en kur, der kan udrydde al virus i kroppen.
START-Studiet har med god grund høstet stor anerkendelse og ros her på konferencen. Naturligvis er vi som danskere stolte over, at det netop er en dansk forsker, der har stået i spidsen for et så stort og internationalt studie, og som kunne fremlægge så epokegørende resultater.
Hidtil har WHO anbefalet, at tilbyde behandling ved et CD4-tal på 500, men i lyset af resultaterne fra START-Studiet har WHOs repræsentant på konferencen givet tilsagn om, at WHO nu vil udarbejde nye retningslinjer vedr. behandlingsstart, så de kommer til at stemme overens med START-resultaterne.
Det har naturligvis økonomiske konsekvenser, at behandling skal tilbydes tidligere i forløbet af hiv-infektionen. Det rejser spørgsmålet, om Den Globale Fond skal på banen med håndsrækning til de lande, som ikke har mulighed for at finansiere behandlingen selv.
Imidlertid er der lande, som allerede har indført samme fremgangsmåde, som resultaterne af START-Studiet viser. Det gælder f.eks. Brasilien, Thailand og Vietnam.
Nogle deltagere her på konferencen betegner resultaterne af START-studiet som ligeså væsentlige som de resultater, der blev præsenteret om kombinationsbehandlingens virkning på konferencen i 1996 - også her i Vancouver.
Både den nationale og internationale presse er naturligvis særdeles optaget af START-studiet og har bragt talrige interviews og artikler om studiet.
START-studiets resultater blev i sidste uge refereret i det ansete engelske tidskrift ’The New England Journal of Medicine’: Initiation of Antiretroviral Therapy in Early Asymtomatic HIV Infection'.

Pre-Exposure Prophylaxis = Medicinsk kondom

Af Bent Hansen, sekretariatschef
I juni 2012 godkendte den amerikanske lægemiddelstyrelse 2-stofpillen i hiv-behandlingen 'Truvada' som endnu et middel i forebyggelsen af hiv. 
Pillen er tiltænkt ikke-hiv-smittede med høj risiko for at blive smittet. Denne form for forebyggelse kaldes 'pre exposure prophylaxis (PrEP)' = altså forebyggelse FØR man bliver udsat for smitte.
I modsætning til hvad vi har kendt i mange år 'post exposure prophylasis (PEP)' = hurtig hiv-behandling EFTER at have været udsat for smitte. Måske hjælper det at vide, at 'pre' på latin betyder 'før'og 'post' betyder 'efter'.
Adskillige studier fra år 2005 og frem til i dag viser, at Truvada nedsætter risikoen for at blive smittet med op til 90 %. Truvada tilhører den gruppe af hiv-medicin, der hedder 'nukleosid-analoger' og anvendes i Danmark i kombination med andre stoffer i mange hiv-smittedes daglige behandling. På konferencen her i Vancouver er der blevet fremlagt yderligere resultater af en række studier, som underbygger PrEPs fortræffelige virkning i forebyggelsen.
I flere af studierne har man afprøvet forskellige modeller for, hvor tit man skal tage pillen for at koncentrationen i kroppen er høj nok til at yde beskyttelse mod hiv. Det viser sig, at 2 piller pr. uge er for lidt, mens 4 piller pr. uge er tilstrækkeligt. Desuden er det også en mulighed at tage 2
piller før sex og 1 igen 24 timer og 1 igen 48 timer efter sex.
På tidligere konferencer har der været uenighed om det hensigtsmæssige i at begynde at behandle raske personer med hiv-medicin, når allerede smittede mange steder i verden end ikke har adgang til behandling. Disse indvendinger er efterhånden blevet meget neddæmpet. Især fordi selve princippet med forebyggende at give raske personer medicin har været brugt i mange år f.eks for at undgå at få malaria og TB og så naturligvis P-pillen mod uønsket graviditet.
Både verdensorganisationen WHO og UNAIDS har fastslået, at alle, der er i risiko for at blive smittet med hiv, bør bruge PrEP. WHO anslår, at 'brug af denne form for forebyggelse vil nedsætte smittespredningen blandt MSM med 20-25% og i en periode på 10 år afværge 1 mio. nye hiv-infektioner i MSM-gruppen'.
Diskussionerne om for eller imod PrEP kan sammenlignes med de til tider meget ophidsede skænderier - ofte af moralsk karakter - vi oplevede med introduktion af P-pillen for mange år siden. De kvinder, som dengang ønskede at anvende P-pillen, blev beskyldt for at være ansvarsløse, umoralske, promiskuøse - og det, der er værre. Der er i dag næppe nogen, der vil beskrive kvinder, der bruger p-piller, på samme måde som dengang - tværtimod!
I modsætning til, hvad man måske skulle forvente, viser studier også, at personer, som bruger PrEP, ikke ændre sexadfærd, men f.eks. fortsætter med også at bruge kondom, hvis det har været deres praksis hidtil. Desuden opstår der ikke resistens i forhold til anden hiv-medicin.
Der er som altid en økonomisk vinkel på hele spørgsmålet om brug af PrEP. Hvem skal betale for det? I de studier, der hidtil har været gennemført, har personerne fået medicinen gratis, men vil de også være motiverede for efterfølgende selv at betale for medicinen? Det mangler vi stadig svar på.
I lande som Thailand, Malaysia og naturligvis USA indgår PrEP i de nationale strategiplaner som en oplagt forebyggelsesmetode mod hiv, blot brugerne selv betaler.
I Danmark er der endnu ikke adgang til få PrEP - i hvert fald ikke på lovlig vis. Inden det sorte marked med handel med PrEP udvikler sig, er det nødvendigt, at politikerne både i Danmark og i resten af EU finder deres egne ben i forhold til PrEP, som er en indlysende mulighed i kampen mod hiv.

IAS konference i Vancouver

Af Helle Andersen, formand

Så nærmer IAS (International Aids Society) konferencen sig sin afslutning og jeg vil gøre lidt status over nogle af mine indtryk.

Det er kun den anden internationale konference, som jeg har deltaget i. Den første var også arrangeret af IAS, det var i Wien i 2010. Hvert andet år er det en større konference, hvor der er deltagelse fra hiv-miljøet i alle verdens lande med den såkaldte Global Village og fokus på hiv-smittedes egne oplevede udfordringer og aktivisme, mens f.eks. Vancouver konferencen er en decideret videnskabelig, medicinsk konference med fokus på de kliniske aspekter.
Jeg vil helt sikkert anbefale andre hiv-aktivister at gå efter deltagelse på en af de større konferencer, for der er meget større mulighed for at danne netværk og mere relevant indhold for hiv-smittede. Her i Vancouver er rigtigt mange oplæg meget tekniske og beregnet på læger og specialister. Men jeg har også deltaget I flere spændende sessions, hvor jeg har fået ny viden.

De overordnede målsætninger kan sammenfattes i følgende hovedtemaer:

Test and Treat, hvor det helt nye er, at der nu med START-studiet er ført bevis for, at det i høj grad kan betale sig at starte behandling straks efter en positiv hiv-test. Derfor vil der 1 december 2015 blive lanceret nye retningslinjer, som anbefaler dette i hele verden.

90/90/90 hvor 2030 målsætningen er, at 90% af alle hiv-smittede skal testes. I dag er formodes det, at kun ca. halvdelen af de hiv-smittede på verdensplan er blevet testet, og det er jo forudsætningen for at få hjælp og komme i behandling. Så skal det sikres, at 90% faktisk kommer i behandling og det kræver, udover en masse penge, medicin og sikkerhed for stabile leverancer jo også at verdenssamfundet investerer i at udvikle sundhedssystemerne i lav- og mellemindkomstlandene.
Så skal 90% også opnå at være velbehandlede og der er kæmpestore udfordringer med at fastholde patienter og sikre, at de overholder behandlingen. Men det er det mål der arbejdes henimod. I Danmark har vi heller ikke endnu nået dette mål. Det blev fremlagt på konferencen, at Danmark kun har 59% hiv-smittede, som er velbehandlede. Schweiz ligger højest med 68% og f.eks. USA er helt nede på 30%.

Der er også stor enighed i det internationale aidsmiljø om, at PrEP (forebyggende hiv-medicin for hiv-negative) skal indføres i langt højere grad og i mange flere lande fremover som forebyggelse for grupper, der er særligt udsatte for at blive smittet med hiv. Her er det store spørgsmål stadig, hvem og hvordan man skal betale for denne indsats.

Konferencen har også særligt fokus på børn og unge. Hiv er i dag den næsthøjeste dødsårsag blandt unge på verdensplan efter trafikulykker. Der lever I dag ca. 3,2 mio. unge under 15 år med hiv. Her er der særligt fokus på de mange sårbare unge, der lever under dårlige socio-økonomiske forhold og dermed er særligt udsatte.

I det hele taget gør det et kæmpestort indtryk på disse konferencer, hvor store forskelle der er på at leve med hiv i forskellige dele af verden. Mens vi i Vesten, som har de bedste forhold, sandsynligvis kan opnå en forventet levetid, der overstiger baggrundsbefolkningen. Nogle nævner helt op til 10 år, fordi vi følges så tæt og symptomer på sygdomme derfor opdages meget tidligere ved vores halvårlige kontroller. Så er det en helt anden virkelighed, der møder hiv-smittede i resten af verden, som helt klart må forvente flere sygdomme og en forøget dødelighed som hiv-smittede. På denne måde afspejler og understreger hiv-epidemien de globale forskelle i livskvalitet og levealder.

Det virker som en uoverskuelig opgave, men når man ser tilbage henover årene, der er gået, er vi måske alligevel nået dertil, hvor vi for første gang har mulighederne for at knække kurven for hiv-epidemiens udvikling. Som f.eks. Elton John udtrykker det i et indslag her på konferencen: “There is a window of opportunity through which we can clearly see the end of aids within my lifetime.”

Det er et skrøbeligt håb, men med fælles stærke målsætninger og den nødvendige politiske vilje til handling er det muligt. En ting er sikkert. Verden er fuld af mennesker, forskere og hiv-aktivister, der sammen kæmper i samme retning. På denne konference har jeg fået mulighed for at møde nogle af dem og blive inspireret til at fortsætte kampen for større lighed i sundhed og en kommende aids-fri generation. 

International Aids Society (IAS) – hvad og hvem?

Af Bent Hansen sekretariatschef

IAS er nu for 8. gang arrangør af den internationale hiv/aids-konference 'Pathogenesis, Treatment and Prevention'. Konferencen afholdes hvert andet år og denne gang i Vancouver, for 2 år siden i Kuala Lumpur og i 2017 i Paris.
Det er helt bevidst, at konferencen flytter rundt til forskellige verdensdele, så det er muligt at sætte særligt fokus på hiv/aids-situationen i den pågældende region, få de ansvarlige politikere i tale og forhåbentlig få nogle tilsagn om at styrke indsatsen.
IAS blev oprettet i 1988 og er en verdensomspændende medlemsorganisation med i øjeblikket 16.000 medlemmer fra 185 lande. Organisationen er traditionelt opbygget med medlemsvalgt bestyrelse, formand, næstformand og kasserer.
I strukturen er det sikret, at medlemmer fra alle verdensdele er repræsenteret i bestyrelsen. Fra vores egen verdensdel, Europa, er Jens Lundgren fra Rigshospitalet og CHIP valgt til bestyrelsen. Derudover har bestyrelsen nedsat en række udvalg eller emnebestemte arbejdsgrupper, som er ansvarlige for koordinationen af arbejdet med eksempelvis 'Kuren mod hiv', behandling som forebyggelse (Treatment as Prevention - TasP) og særlig berørte befolkningsgrup-
per (Key Affected Populations - KAPs) læs: mænd der har sex med mænd, stofbrugere, sexarbejdere og transpersoner.
IAS lægger stor vægt på, at al organisationens arbejde bliver udført i tæt samarbejde med hiv-smittedes interesseorganisationer, og der er derfor f.eks. altid repræsentation fra hiv-smittedes miljøer ved planlægningen af en konference som den her i Vancouver.
IAS finansierer sine aktiviteter gennem bl.a. medlemskontingenter, bidrag fra statslige og internationale institutioner samt fra en række medicinalvirksomheder.
Med henblik på at fremme nytænkning på forskningsområdet støtter IAS især lovende unge forskere gennem uddeling af årlige priser og legater. Desuden er det muligt at søge om gratis deltagelse i konferencer, hvis deltagerne kommer fra ressourcesvage lande.
I løbet af konferencen afholder IAS traditionen tro et medlemsmøde, hvor bl.a. regnskab bliver fremlagt. Som mangeårigt medlem af IAS deltog jeg også denne gang i medlemsmødet nu sammen med Hiv-Danmarks formand Helle Andersen.
De særligt interesserede kan hente IAS' regnskab for 2014 her.

Fokus på hepatitis

Af Bent Hansen, sekretariatschef

I 1988 besluttede WHO, at 1. december hvert år skulle være den dag, hvor hele verden satte fokus på aids-situationen.
Lige siden har vi markeret 'World Aids Day' med forskellige arrangementer. Initiativet blev naturligvis også taget for at skabe debat om aids generelt, og om de ofte manglende politiske initiativer for at styrke bekæmpelsen af hiv og aids.

På tilsvarende måde har WHO besluttet at have en 'World Hepatitis Day', som er d. 28. juli. Beslutningen er taget for gøre op med den usynlighed og mangel på interesse, som i al for mange år har præget hepatitis, selvom millioner af mennesker verden over er smittet med hepatitis A, B, C, D eller E, og at 1,4 millioner hvert år dør af en leversygdom.

De fleste hepatitis-smittede ved ikke, de er smittet. Derfor opfordrer WHO til at intensivere testning, iværksætte bedre forebyggelse gennem adgang til rene kanyler for stofbrugere og øge vaccination mod hepatitis A og B.

De nye og langt bedre behandlinger af hepatitis C skaber mulighed for på sigt helt at udrydde hepatitis C.

WHO opfordrer til, at vi fremover bruger de mange erfaringer, vi gennem årene har høstet på hiv-området, på hepatitis, både hvad angår adgang til billig medicin, samarbejde med hepatitis-smittedes miljøer og organisationer samt i forhold til test, behandling og forebyggelse.

Definitioner

Af Bent Hansen, sekretariatschef

Også på denne konference fyger det gennem luften med mange forskellige udtryk og betegnelser, som ikke altid bliver brugt ud fra en fælles forståelse af, hvad de dækker. Her kommer nogle af de vigtigste:

Hiv-kur
En hiv-kur betyder, at hiv er fjernet fra kroppen. Den pågældende er helbredt for hiv-infektionen og er ikke længere hiv-smittet. Helbredelse forudsætter nødvendigvis ikke, at al hiv-materiale (DNA og RNA) er fjernet fra organismen, men dette materiale er dødt og helt uskadeligt.

Funktionel kur
Funktionel hiv-kur betyder, at det er lykkedes at styrke den hiv-smittedes immunforsvar så meget, at behandling med hiv-medicin ikke længere er påkrævet, men at immunforsvaret selv kan klare at holde hiv-infektionen i skak.

Hiv-reservoir
Hiv-reservoir er hiv-depot(er), der etableres løbende, og de første meget hurtigt efter smitten har fundet sted. Hiv ligger i en slags 'dvale' i disse depoter, men kan vækkes til live igen og påbegynde produktionen af hiv, selv i en situation, hvor vi troede, at hiv var fjernet. Det var præcis situationen i forbindelse med de to 'Boston-patienter' og ikke mindst med 'The Mississippi Child', som jeg har skrevet om ved en tidligere lejlighed.

Tidlig behandling er gavnlig

Newsfeed i Danmark.

På IAS i Vancouver fremlægges resultaterne på START-studiet. Undersøgelsen viser, at tidligt iværksat behandling mindsker risiko senere sygdom. Se omtale i DR2 Morgen og i P1.

IAS konferencen juli 2015

Af Helle Andersen, formand

Det var netop her i Vancouver for næsten 20 år siden ved en hiv/aids conference med mottoet: One world – One hope, at man kunne lancere den første effektive kombinationsmedicin mod hiv/aids.

Året var 1996 og det sætter virkelig gang i mange tanker og minder. Jeg var selv på besøg i British Columbia i 1996, men jeg var ikke med på konferencen. Det havde jeg hverken tid, lyst eller overskud til.
Nej, jeg var på det som jeg troede skulle være min sidste store rejse, inden jeg skulle dø af aids.

I sommeren 1995 blev jeg for alvor syg af det hiv-virus, som jeg havde levet med siden 1987. Mit helbred havde skrantet et godt stykke tid med forskellige infektioner, svamp osv. Jeg vejede kun 45 kg, da jeg blev indlagt på Rigshospitalet med pneumocystisk lungebetændelse og alle inklusiv mig selv var klar til at sige farvel. Jeg lå nærmest livløs hen med diverse slanger og apparater tilkoblet, men alligevel kom der mange på besøg. På et tidspunkt begyndte jeg af en eller anden grund at tælle mine besøg. Da jeg nåede op omkring de 60, besluttede jeg mig for at jeg simpelthen ikke kunne dø fra al den kærlighed. Jeg kæmpede mig igennem krisen og kom hjem til jul, afkræftet og uden appetit. Jeg fik tilbudt en ny medicin som hed DDI, som jeg skulle tage sammen med Retrovir. På det tidspunkt var mit CD4-tal på 16 og min virusmængde på 375.000 enheder per milliliter blod. Jeg prøvede at tage medicinen men blev simpelthen så syg af den, besvimede og kastede op og måtte opgive. I februar prøvede jeg igen og det lykkedes at holde medicinen i mig. Der var en vis effekt, og jeg fik lov til at rejse med min kæreste til Canada, hvor jeg har familie for at opleve dette fantastiske land og besøge min morbror og mine fætre for første og sidste gang.

Det var en fantastisk rejse, hvor vi besøgte først Vancouver og så Kamloops, hvor vi købte en brugt bil, en Ford Mustang, som vi kaldte Mulla efter min mor Ulla, som havde doneret til formålet. Min fætter udstyrede os med telt og madras og så rejste vi ned gennem Rocky Mountains på små campsites, hvor vi lavede bål og spiste masser af friskfanget laks. Landskabet var så smukt, at jeg ofte brød ud i tårer, når vi kom rundt om et hjørne til endnu en fantastisk udsigt og utrolig naturoplevelse. På denne tur fandt jeg troen på, at vi mennesker aldrig kan ødelægge denne jord, man er simpelthen en lille myre i den store uendelige natur. En stor glæde og trøst at denne natur fortsat vil være her, når jeg en dag selv er væk. Vi rejste til min onkels farm nær Alaska, mødte indianere og bjørne og sejlede på søerne. Besøgte Prince George og tog på camping med min anden fætter, hans kone og tre børn i Okanagan Valley og besøgte Victoria Island, hvor vi vandrede i regnskoven under 100 meter høje træer. En helt uforglemmelig sidste rejse.

Da jeg kom tilbage til Danmark fik jeg besked om, at medicinen desværre ikke længere virkede og virusmængden igen var på vej op, men der var kommet noget ny medicin, en trekombinationsbehandling, som jeg kunne prøve.

15 år er gået, og nu er jeg her igen. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? At være her til konferencen, hvor vi taler om 90/90/90 målene  (90% af alle hiv+ skal testes, 90% af dem skal i behandling og 90% af dem skal være velbehandlede). Medicinen virker, og vi har nu nået FNs mål om, at 15 mio. skal i behandling. Selvom vi stadig mangler over 20 mio., som venter på at få den livgivende medicin, må man sige, at det er godt gået. Ingen troede i 1996 på, at vi i dag kunne være nået så langt. Jeg fik livet tilbage i 1996, og jeg er her tilbage I British Columbia 15 år efter. Min onkel er 89, han passer stadig sin farm og har fået 25 kalve af sine køer dette forår. Efter konferencen skal jeg derop med mine fætre og besøge ham og den vildeste natur igen. Det havde jeg aldrig troet muligt. Jeg får endda chancen for at møde min tredje og ældste fætter, som jeg ikke nåede at møde I 1996, når familien mødes på farmen om en uges tid.

Historien viser, hvad vi mennesker kan, vi kan overkomme selv de største udfordringer, som, vi tror, er umulige at overkomme. Nu er mit store håb, at vi vil fortsætte denne kamp, der ser så umulig ud. Nemlig at få de sidste 20 mio. i behandling verden over, så vi kan udrydde denne sygdom, der har taget livet af så mange af vores venner og store aktivister og idoler.

Tro på det, for historien viser at sammen kan vi det umulige.

Åbningsceremoni

Bent Hansen, sekretariatschef
Åbning af IAS-konferencer er virkelig en 'ceremoni'. Men udover de sædvanlige skåltaler var der denne gang også et serøst indhold. 
Præsidenten for IAS (International Aids Society) Chris Beyer mindede os om, at den store internationale hiv/aids-konference i 1996 netop blev afholdt her i Vancouver. På denne konference blev de afgørende resultater af studier, der viste kombinationsbehandlingens virkning, fremlagt.
Indførelse af kombinationsbehandlingen blev et epokegørende vendepunkt i hiv/aids-historien, selv om begyndelsen for mange hiv-smittede var barsk i form af mange piller og voldsomme bivirknin-
ger. Som M.Sidibé fra UNAIDS sagde: 'Dengang var det nødvendigt at tage en håndfuld piller hver dag, i dag kan mange hiv-smittede nøjes med én pille daglig, og om et par år skal hiv-smittede sandsynligvis blot have en indsprøjtning hvert halve år' - lad os håbe han får ret i sin profeti!
For nogle år siden satte WHO sig et ambitiøst mål: Senest i 2015 skulle 15 mio hiv-smittede være i behandling. Ved åbningen af konferencen kunne Sidibé meddele, at målet allerede var nået - det er første gang, WHOs mål er nået inden deadline!
Det næste mål er 90/90/90-projektet, som går ud på, at 90% af alle hiv-smittede skal være testet og diagnostiseret, heraf skal 90% være i behandling, og heraf 90% velbehandlede. Igen et ambitiøst mål, men naturligvis kan det nås, blot viljen er til stede - især den politiske vilje.
Atter og atter blev det understreget, at princippet om, at 'behandling er forebyggelse' ikke længere er til diskussion. Det er en kendsgerning. Kom så i gang!
En hiv-smittet mor og hendes voksne søn fortalte om deres helt private 30/30-projekt. Sidste år var det 30 år siden, moren blev smittet med hiv. Ingen i familien Lewis fra USA havde forventet, at deres mor stadig ville være i live i dag. Som en hyldest til livet, besluttede familien sidste år, at søsætte
30/30-projektet, som går ud på, at de vil oprette 30 hiv-klinikker i verdens fattigste og mest ressourcesvage områder. De fundraiser intenst og har allerede nu kunnet etablere 5 klinikker i bla. Malavi, Kenya og Uganda, og flere vil snart følge efter i Indien. Fantastisk projekt!
Lokale politikere bød os velkommen til Vancouver og British Columbia og ønskede os en god konerence, men noget overraskende kom der også en hilsen fra den katolske kirkes overhoved Paven, der gennem Vatikanets udenrigsminister udtrykte varme ønsker om en god og udbytterig konference samt takkede alle for den store indsats, vi yder i det daglige arbejde. Som den lokale medarrangør af konferencen Julio Montaner tørt bemærkede: 'Når selv han har fattet det, bør alle kunne forstå det'.

Følg konferencen på YouTube

Af Anders Dahl, projektmedarbejder

Den 8. internationale hiv-konference er nu i fuld gang.

På YouTube kan man følge forskellige pressekonferencer af en times varighed. Emnerne (med tidspunkter i dansk tid) er:

Mandag den 20. juli 2015 (idag):
Kl. 18:15-19:15: Earlier Initiation of HIV Treatment, Treatment as Prevention & Non-Daily PrEP Use
Kl. 03.15-04.15: PrEP Implementation (natten mellem mandag og tirsdag)

Tirsdag den 21. juli 2015:
Kl. 18.15-19.15: Towards an HIV Cure

Onsdag den 22. juli 2015:
Kl. 18.15-19.15: HIV-Hepatitis Co-Infection

Konferencen – et overblik

Af Bent Hansen, sekretariaschef

Hiv/Aids-konferencen i Vancouver bliver arrangeret af IAS (International Aids Society) i samarbejde med lokale repræsentanter fra University of British Columbia, Division of Aids.

De enkelte konferencedage begynder med fælles foredrag for alle mellem kl. 8.15 og 10.30. Derefter deles konferencen op i fire parallelle spor:

Track A: Basic Science
Track B: Clinical Science
Track C: Prevention Science
Track D: Implementation Science

Foredragene/oplægene i de fire spor kører sideløbende i faste moduler:

kl. 11.00-12.30
kl. 13.00-14.00
kl. 14.30-16.00
kl. 16.30-18.00

Som deltagere i en sådan konference er det derfor nødvendigt hele tiden at prioritere, hvilket spor man vil deltage i i de enkelte forløb dagen igennem. Nogle gange bliver man ret hurtigt klar over, at man har valgt forkert. Så er det bare om at skynde sig over på det spor, man havde valgt som anden prioritet på det pågældende tidspunkt. Andre gange er det helt umuligt at vælge, så kan det klares ved, at man efterfølgende ser de foredrag, som man i første omgang er gået glip af. Langt de fleste foredrag og oplæg optages på video og lægges derefter på IAS' hjemmeside. Derfor er det fak-
tisk teknisk muligt at følge konferencen blot ved at sidde derhjemme i sofaen med sin pc'er på skødet. Hvorfor så bruge så mange resourcer og timer på at flyve i 16 timer til den anden side af jorden for at deltage i en konference, som man kan se på nettet? Det skal man, fordi der sker så meget andet på en sådan konference, som ikke lige fremgår af det officielle program. Spontane indfald og al den inspiration deltagerne giver hinanden.
Diskussioner og debatter i pauserne med gamle og nye venner. Nye internationale kontakter knyttes. Synspunkter og ideer deles. Alt sammen noget man ikke får med, hvis man vælger'sofamodellen'.

Hvad ku' bli' spændende på IAS?

Af Morten Eiersted, Redaktør VI&HIV

Set fra afstand (i København) er programoversigten for IAS overvældende. Heldigvis har Hiv-Danmark tre erfarne græsrødder med.
Programmet på søndag lægger hårdt ud med en række spændende oplæg. De nye behandlingsvejledninger fra WHO bliver afgørende for adgang til behandling for mange hiv-smittede. Traditionelt ligger en række ikke-vestlige lande sig tæt op ad WHOs anbefalinger, som er lidt mere tilbageholdende modsat lande som f.eks. USA og nu også Storbritanien. Det er især START-studiet, som kan ændre på disse anbefalinger. (Se også Peer Aagaards blogindlæg fra maj i år!)
Derudover er der en række interessante symposier om ny, kommende medicin, vacciner, co-infektion med leverbetændelse (HCV) samt diskussionen om WHOs 90/90/90-strategi for år 2020 (hvor 90% af alle hiv-smittede kender deres status, 90% heraf er i hiv-behandling, hvoraf 90% er velbehandlet) før end selve konferencen skydes igang senere på aftenen. Der er lagt op til mange interessante diskussioner.
Jeg følger også aidsmaps' nyheder fra konferencen; de står for den officielle dækning.

Velkommen til Vancouver

Af Bent Hansen, sekretariatschef

Vancouver er den 3. største by i Canada. Den er smuk og beliggende på kanten af den nordlige del af Stillehavet godt beskyttet mod vind og vejr af de omkringliggende øer. Der bor nu 2,5. mio mennesker i området. Tidligere var egnen beboet af den oprindelige befolkning: De nordamerikanske indianere, indtil englænderne opdagede, hvilke enorme muligheder der netop var her for tømmer- og træindustri. Byen er derfor opkaldt efter den britiske kaptajn - George Vancouver, der var den første europæer, der opdagede området.
International Aids Society (IAS) har valgt Vancouver som værtsby for sin 8. konference om 'Hiv - sygdomsudvikling, behandling og forebyggelse' (Hiv Pathogenesis, Treatment and Prevention). Denne konfencerække bliver afholdt hvert andet år i ulige år og fandt for 2 år siden sted i Kuala Lumpur i Malaysia. Jeg har besøgt Kuala Kumpur én gang siden konferencen dér og har desværre måttet konstatere, at alle de løfter, som Malaysias politikere og sundhedsmyndigheder gav under konferencerne i deres flotte taler, desværre endnu ikke er blevet indfriet. Hiv-forebyggelse og adgang til behandling blandt stofbrugere er ikke blevet forbedret som lovet, og et muslimsk land som Malaysia har stadig meget svært ved at erkende, at der findes mange muslimske bøsser, biseksuelle mænd og transpersoner også i Malaysia. Derfor burde der naturligvis være let adgang til åben, ærlig og direkte information om hiv til disse målgrupper. Alligevel er al informationsmateriale i Kuala Lumpurs bøssemiljø stadig fuldstændigt fraværende.
Denne gang afholdes konferencen altså i Vancouver, og alle konferencedeltagerne er ved at ankomme til byen for sammen med kolleger fra hele verden at forberede sig til konferencen, som officielt åbnes søndag aften med de sædvenlige skåltaler, som jeg nok skal skåne jer for at referere i detaljer med mindre, der allerede her bliver nævnt epogørende nyt.
Fra Hiv-Danmark deltager Helle Andersen, formand, Bent Hansen, sekretariatschef og formand for informationsudvalget Jens Wilhelmsborg. Vi glæder os til at holde jer orienteret om konferencens forløb og indhold.

Konferencen i Vancouver

Af Morten Eiersted, redaktør VI&HIV

Fra den 19.-22. juli 2015 er den canadiske by Vancouver vært for en international hiv-konference. 
Fra Hiv-Danmark deltager Jens Wilhelmsborg, Helle Andersen og Bent Hansen. Her på bloggen håber vi på at kunne bringe daglige opdateringer fra nogle af disse deltagere. Besøg også konferencens hjemmeside for at følge alle nyhedsopdateringer. I september udkommer den næste trykte VI&HIV, hvor vi også regner med at bringe en række artikler om konferencen.

Min tur til Lissabon

Efter en lang planlægning af ferien til Lissabon så den var den 31. marts 2015 endelig kommet. Vi skulle rejse tidligt om morgenen, så jeg var vågnet kl. 3.00 om natten. Jeg var spændt og nervøs på en god måde.
Der var mange andre rejsende, da jeg kom til lufthavnen, men jeg fandt hurtigt de 18 andre hiv-smittede, som jeg skulle på tur med. Det var skønt at mødes med de andre hiv-smittede. Vi hyggede os og oplevede en dejlig ferie planlagt af de to skønne arrangører – tak for det, I ved hvem I er!
Lissabon, vejret og selskabet var skønt. Mindst 20 graders varme. Jeg var glad for, at jeg fik mulighed for at tage med, det har været min bedste ferie nogensinde. Jeg føler mig så heldig med at kunne rejse sammen med en flok mennesker som dem. Her er lidt billeder,  tak fordi jeg fik mulighed at skrive om turen til Lissabon kærlig hilsen Zahra

Sundhedspersonale lærer nyt om hiv

Af Helle og Iris


I fredags var Iris og jeg på Hvidovre Hospital for at holde et oplæg om livet med hiv for ansatte på Akutafdelingen ved deres tema dag.
Der var mødt en 50-60 ansatte op fra alle faggrupper, læger, sygeplejersker, laboranter, portører mv. og de havde været i gang med tema-dagen siden kl.8 og skulle fortsætte med forskellige oplæg frem til kl.15.30.
Iris og jeg skulle så på fra kl.10-11 under overskriften: En HIV smittet patients oplevelser i forhold til hospitals personale og det at leve med hiv i hverdagen.
Vi fortalte begge fra vores personlige historier og fortalte om udviklingen af behandlingen og livet med hiv i dag. Der var rigtigt mange gode spørgsmål, f.eks. om hvordan de tacklede det på Iris arbejde som pædagog, da hun blev smittet og om vores møde med fordomme eller angst hos andre, herunder også personale på hospitalerne. Den største viden vi kunne bidrage med var nok alligevel det, at velbehandlede hiv-smittede ikke kan smitte videre seksuelt. Det er stadig en "hemmelighed" som ikke særligt mange kender til, selvom vi gør hvad vi kan for at oplyse om det i patientforeningen og andre steder.
Der er virkelig behov for en bredere oplysningsindsats om dette emne, f.eks. i en større kampagne, så det er noget vi må arbejde hårdt for at få realiseret i fremtiden.
Vi oplevede stor interesse og som tiden gik kom der flere og flere spørgsmål. Nogle huskede også tiden med "rumdragter", da ingen vidste hvordan det smittede. En kvinde fortalte, at det med at bruge masker og ekstrem høj hygiejne jo også var fordi de skulle beskytte os mod bakterier og sygdomme, fordi vores   immunforsvar var så svækket.
Med de mange spørgsmål måtte vi gå over tid og overlægen var nødt til at afslutte oplægget lidt brat kl.11.15. Mange kom over bagefter og talte med os og gav kram og knus. Det var en super livsbekræftende oplevelse og helt sikkert noget vi gerne vil gøre igen.
Vi fik også en mail efterfølgende, hvor personalet takkede for "et positivt, inspirerende og utroligt oplysende oplæg, såvel fagligt som menneskeligt..om et emne som mange opdagede de egentligt ikke vidste så meget om som de havde forestillet sig. I har gjort en forskel på min arbejdsplads, da I har medvirket til at forbedre vores kvalitet."

Kærlig hilsen Helle og Iris

At slippe skrækken for hiv

Af Helle Andersen, formand

Forrige lørdag havde jeg en dejlig oplevelse som "hiv-bog" på Menneskebiblioteket, som jeg har lyst til at dele med jer. Jeg blev lånt ud til en unge pige i 20'erne. Efter at vi havde talt sammen et kvarters tid og jeg havde fortalt en del af min historie og givet forskellige fakta om livet med hiv i dag, spurgte jeg hende om hun selv havde haft hiv inde på livet, siden hun havde valgt at låne mig. Hun fortalte så, at hun sådan set aldrig havde været konfronteret med sygdommen selv og heller ikke kendte nogen med hiv.
Men siden hun var barn havde hun altid været skrækslagen over hiv. Hun husker de mange kampagner fra dengang, billederne af de syge og døende og hvordan hiv dengang var tiden største skrækscenarie. Og skrækken havde siddet i hende lige siden. Gennem mødet og den viden hun fik på bare de 15 minutter vi havde siddet sammen, fortalte hun at hun mærkede at skrækken fuldstændig havde sluppet sit tag i hende. Hun syntes hun havde fået så meget ny viden og hun ville kigge videre på Hiv-Danmarks hjemmeside for at søge flere oplysninger. Hun takkede for en god samtale og fortalte, at hun nu var helt rolig nu og kunne gå ud i levet nu, uden at skulle trækkes med den angst for hiv som havde siddet i hende siden barndommen.
Selvfølgelig var jeg helt opløftet og super glad for dette møde. Det er jo simpelthen noget af det vigtigste som vi både i Menneskebiblioteket og i Hiv-Danmark arbejder for; at oplyse og give et mere nuanceret og realistisk billede af hiv, så andre mennesker kan slippe angst og fordomme.

PrEP, jagten på en kur og livstil

Af Jens Wilhelmsborg, formand for medicinsk udvalg
Det ligger i tiden at diskutere PrEP (forebyggende hiv-behandling af ikke smittede), forskning i en kur men også at have fokus på forskellige livsstilsaspekter for hiv-smittede, der påvirker deres helbred.

På den internationale hiv-konference CROI, som blev afholdt i Seattle i Washington State, USA, i slutningen af februar måned, blev der ivrigt diskuteret en række af tidens hotte emner.
Resultaterne fra Ipergay, som er et fransk canadisk studie om forebyggende hiv-behandling for ikke smittede mænd, der har sex med mænd, viste, at risikoen for at blive smittet faldt med 86% for dem, som modtog det virksomme stof. Ipergay blev påbegyndt i 2012, og resultaterne kunne derfor publiceres på CROI i 2015. Der er andre studier, som f.eks. PROUD, der har vist samme effekt.
På baggrund af de indsamlede data kunne man ikke finde belæg for, at deltagerne ændrede deres adfærd, mens de blev fulgt. Af de 400 personer, som deltog, måtte én forlade studiet på grund af bivirkninger.
Der var også ny medicin på programmet. Især var det interessant at høre Bristol Myers Squibb fremlagde data om en ny forbedret type modningshæmmer. Stoffet hedder BMS-955176. Det har vist at være tålt godt og virke godt på vira, som tidligere verisoner inden for denne type medicin ikke kunne holde nede.

Kuren
Medicin og nye måder at angribe vira på, var helt centralt i diskussionen om en kur. Eksemplerne med knoglemarvstransplantationerne, hvor man har kunnet transplantere CD4-celler uden CCR5 receptoerer (der er hovedindgangen for hiv ind i cellen), har åbnet et nyt vidensfeltet. Forekomsten af "defekte" CD4-celler i den almene befolkning meget lav, noget tyder på ned til 0,1%, hvilket er en udfordring, fordi man ofte skal man bruge donotation fra nær slægtning,
Der foregår forskellige typer forsøg med at erstatte immunceller med nye uden CCR5-porten. En af pionererne inden for dette felt er firmate Sangamo.
Andre grene inden for forskning er beskæftiget med forskellige former for at udmatte vira. F.eks. med at modne vira, som ligger i hvile i forskellige af kroppen reservoir, til at komme ud af deres skjul. Det er derfor, at man selv om virus er fuldt suppremeret vil opleve, at virus dukker op igen, hvis behandling ophører. Der foregår også forskning, som forsørger at bryde ind i disse reservoi, hvor virus ligger skjult, så det er i det hele taget meget spændende at følge disse diskussioner.

Livsstil
På CROI blev der også diskuteret forskellige livstilsaspekter. Der var diskussioner om hvorvidt behandlingen øger mængden af fedt i kroppen. Ældre typer af hiv-medicin (proteasehæmmere) har været forbundet fedtophobning og forskydning, men nyere og bedre medicin med mindre bivirkninger. Man ser dog stadigvæk, at hiv-infektion typisk medfører et vægttab inden behandling påbegyndes.
Det også interessant at følge resultater, som ser på nyresygdom og hiv-behandling. Det er et relativt lille område, fordi få udvikler nyrersygdomme, men i DAD-kohorten kan man se forskelle i forhold til forskellige typer medicin. Nyere formuleringer af nogle af hiv-medicinerne modvirker dog den øgede risiko.
Ligesom i den generelle befolkning har man set en gavnlig effekt af brugen af fedtsænkende behandling (f.eks. statiner) i forhold til hjertekarsygdom. Og ligesom den generelle er rygning stadigvæk blandt de største risikofaktorer for hiv-smittede i forhold til sygdom. På CROI blev der set nærmere på ryging og relaterede former for kræft.

Hvad er stigma?

Af Lars Thaysen, næstformand

Vi snakker utrolig meget om stigmatisering af hiv-positive.

Mange hiv-negative forstår ikke hvad vi snakker om. De mener ikke selv at de har nogen fordomme om hiv, og mener selv at de ved rigtig meget om hiv - hvordan det smitter, at hiv i dag er en kronisk sygdom, og at det ikke kun er bøsser, der får hiv.

Alligevel viser undersøgelse efter undersøgelse, at når de pludselig står i en konkret situation, så bliver de i tvivl. Senest viste en undersøgelse i 2013 at langt over 50% af danskerne tror at hiv smitter via spyt!

Nogle hiv-positive synes heller ikke stigma er det store problem - det kan jo leve normale liv, og har ikke behov for at fortælle nogen om deres hiv. Nogle synes egentlig det bedste ville være, at vi ikke snakker så meget om det - rationalet er vel, at jo mindre vi snakker om hiv og stigma omkring hiv, jo mere glemmer resten af befolkningen hiv, og jo nemmere er det at leve i det skjulte med hiv.

Men hvad er stigma omkring hiv egentligt?

Det er ikke kun når en hiv-positiv bliver kaldt "AIDS-svin". Eller når en hiv-positiv bliver fyret fra sit arbejde. Eller når en hiv-positiv blive afvist af en potentiel kæreste. Eller når en hiv-positiv oplever at andre ikke tør drikke af det samme glas.

Stigma omkring hiv er utrolig mange ting, og langt fra kun de meget tydelige ting som dem jeg nævnte ovenfor. Egentlig er stigma omkring hiv alle de små og store ting, der gør, at hiv-positive i en eller anden grad ikke lever deres liv fuldt ud, holder en del af deres liv skjult, føler sig skamfuld, overset eller noget helt andet.

Jeg faldt over denne kampagne omkring hiv-stigma:

Nine faces of HIV stigma.

Kampagnen vil netop vise, at stigma omkring hiv er mange ting, og så længe nogen føler sig stigmatiseret så er stigmaet her stadig. For at komme stigmaet til livs, er vi nødt til undersøge de mange forskellige oplevelser af at føle sig stigmatiserede, som hiv-positive i Danmark har oplevet.

Som patientforening synes jeg det ville være fantastisk at kunne fortælle både de gode og dårlige historier - historierne om de hiv-positive, der lever åbent og godt med hiv, men også de historier om hiv-positive, der oplever stigma i forskellige grader. Alle historierne er en del af historien omkring hiv, og det er nødvendigt at vi deler de historier.

Af Lars Thaysen, næstformand

"Hvis jeg var ung bøsse, og vidste at der findes en pille, der kan forhindre mig i at få hiv, men myndighederne og lægerne ikke vil gi' mig den pille, så ville jeg godt nok blive sur".

Det var en af de mange kommentarer i dag på AIDS-Fondet og Copenhagen HIV Programmes seminar om PrEP og Chemsex.

"Hvis ikke vi er villige til at ta' drøftelserne og diskussionerne, så rykker tingene sig ikke".

Det er min egen konklusion efter at jeg deltog på den første del af seminaret om PrEP.

Siden debatten om PrEP for alvor begyndte at dukke op, har jeg været meget skeptisk omkring PrEP. Jeg har haft indvendinger omkring hvem, der skal betale, om PrEP egentlig er løsningen i Danmark på at begrænse antallet af nysmittede, om det er godt at gi' medicin til raske mennesker, at velbehandlethed (treatment as prevention) er en bedre forebyggelsesmetode i Danmark og mange andre indvendinger.

Efter at drøftelser med forskellige personer, der ikke nødvendigvis mener det samme som mig, har jeg rykket mig en smule. Og seminaret i dag rykkede mig endnu mere.

Der blev sagt utrolig meget fornuftigt, så her vil jeg bare nævne nogle af de argumenter, som rykkede mine egne holdninger:

Mørketallet (altså hiv-positive, der endnu ikke er testet, og derfor ikke kender deres hiv-status) er stadig en kæmpe udfordring. Men undersøgelser viser også, at en hiv-positiv oftest smitter en anden kort tid efter at han/hun selv er blevet smittet. Det vil sige, at en hiv-positiv, der ikke kender sin status, og derfor ikke er kommet i behandling, smitter kort tid efter at vedkommende selv er smittet. Dét kan vi ikke stoppe med velbehandlethed fordi kun få lader sig teste indenfor et par uger efter at de selv er blevet smittet - altså taler det for bedre forebyggelse, og her kan PrEP som det nye værktøj måske bruges.

I Frankrig er gennemført undersøgelsen Hypergay, hvor PrEP er testet på MSM'ere, viste undersøgelsen, at som udgangspunkt er rigtig mange interesseret i PrEP (ca. 49%), men når det kom til stykket, var kun ca. 12% villige til faktisk at ta' PrEP som beskyttelse. Så måske bliver det slet ikke så dyrt at give PrEP til en gruppe af mennesker, der er i højrisiko for at få hiv.

Hypergay havde for øvrigt en god tilgang til hele det økonomiske spørgsmål. I stedet for at lade sig bremse af tanken om hvor dyrt det kunne være at bruge PrEP, så havde de holdningen, at de først ville undersøge om PrEP virker, om MSM'ere overhovedet ville være interesserede, og så bagefter overveje de økonomiske implikationer.

Og PrEP virker!

Det har studiet PROUD i Storbritannien også vist. PROUDs tilgang var også, at vi jo allerede ved, at ikke alle bruger kondom - kondombudskabet er 30 år gammelt, og alligevel bliver mange stadig smittet med hiv. Derfor er det måske tid til at tænke anderledes.

PrEP har også sine fordele: Den der tager PrEP har grundigt taget stilling til sin beskyttelse - ofte på baggrund af rådgivning om seksuel sundhed. PrEP-brugere kan testes oftere, og skulle en PrEP-bruger få hiv opdages det hurtigt. Desuden vil en PrEP-bruger blive jævnligt undersøgt fordi PrEP er et medicin, og man vil være nødt til at holde øje med hvordan kroppen og organerne reagerer på PrEP.

Jeg har hele tiden været skeptisk for hvad PrEP vil betyde for arbejdet med at reducere stigmaet omkring Hiv - et arbejde, der i forvejen prioriteres lavt af de offentlige myndigheder i Danmark.

Men måske kan PrEP bruges til at sætte mere fokus på hiv igen. Her er en ny og nem forebyggelsesmetode, og i hele arbejdet med at gøre opmærksom på PrEP, og diskutere om PrEP overhovedet skal bruges i Danmark, kan vi koble information om hiv på, og også sørge for at gøre opmærksom på de andre forebyggelsesmetoder - her tænker jeg særligt på velbehandlethed. Hvis vi i hiv-miljøet gør det ordentligt, så har vi måske nu muligheden for at at sætte forebyggelse på dagsordenen på en helt ny måde, og samtidig informere om hiv anno 2015, og på den måde være med til at reducere stigmaet omkring hiv!

Jeg synes stadig, der er mange ting, der skal gennemtænkes. Men hvis ikke vi tør ta' debatten og drøftelserne, så ændrer ingenting sig. Og hvis vi tar' debatten og drøftelserne, kan vi måske også få mere ud af det end "bare" en debat om forebyggelse!

Hiv ohøj i Menneskebiblioteket

Af Helle Andersen, formand

Fredag d.6.marts var Menneskebiblioteket rykket ud til Peder Lykke skolen på Amager og Hiv-Danmark havde to hiv/aids bøger med, nemlig Lars H. og jeg selv. I løbet af de fire timer arrangementet varede, blev vi lånt ud til ca. 14 forskellige 7.klasses elever. Det giver en helt særlig kontakt at være i øjenhøjde med sine læsere, eleverne havde forberedt sig og der kom mange gode spørgsmål. Det var f.eks. helt grundlæggende spørgsmål som hvad er hiv?, men også mere reflekterede spørgsmål som; er du ked af at du ikke har fået børn, og; er du vred på ham der har smittet dig. Vi må nok se i øjnene, at den almindelige dansker ved alt for lidt om hiv og hiv-smittedes virkelighed i dag og det gælder selvfølgelig også skoleeleverne.

Det kræver mod at stille de svære spørgsmål og det synes jeg, at eleverne var rigtigt gode til. En bonus oplevelse var, da en af drengene i plenum fortalte hvad han synes om dagen og tog en selfie med mig. Der var også en pige, der kom hen og spurgte, hvad for en bog er du og da jeg svarede, sagde hun, ”jeg er ikke bange for hiv” og så fik vi en stor og varm krammer.

Udover at vi fik fortalt om vores liv med hiv og brudt nogle fordomme ned, er det også en stor og givende oplevelse at møde de andre ”bøger” og konfrontere nogle af sine egne fordomme. En af de andre ”bøger”, spurgte os, om vi ville komme ud på Hvidovre Hospital, hvor han arbejder og fortælle hans personalegruppe om hiv og det takkede vi selvfølgelig ja til. Om noget er det i hvert fald vigtigt at formidle viden til sundhedspersonale, fordi mange hiv-smittede beretter om diskrimination netop der. Vi glæder os også til næste gang vi skal udlånes. Menneskebiblioteket holder sit næste arrangement allerede på lørdag d.14.3. i på Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade. Læg vejen forbi og få rykket ved dine fordomme – Det virker og man bliver et nyt og bedre menneske. 

PrEP

Af Lars Thaysen, næstformand

Jeg sidder og læser endnu en artikel om PrEP - denne gang om to af de undersøgelser der er lavet.
Jeg kan ikke lade være med at tænke lidt over, at det faktisk er lidt paradoksalt (læs artiklen her).

Indtil sommeren 2013 var velbehandlethed og den meget reducerede smitsomhed når en hiv-positiv er i medicinsk behandling nærmest en stor hemmelighed i Danmark. I Hiv-Danmark gik vi ud med det provokerende budskab "Mere sex med hiv-smittede - velbehandlet hiv smitter ikke", AIDS-Fondet lavede en lignende kampagne, og i begyndelsen af 2014 kom de første resultater fra PARTNER-studiet (et studie, der undersøger om smitte sker når en velbehandlet hiv-positiv dyrker ubeskyttet sex med en hiv-negativ).

Resultaterne fra PARTNER-studiet var lovende - risikoen for at blive smittet med hiv af en velbehandlet hiv-positiv er ekstrem lille (af statistiske årsager vil ingen læger nogensinde sige at risikoen er lig med nul). Alligevel kom diskussionen til at dreje sig om, at der jo stadig er en lille risiko (så vidt jeg husker under 1%), og hvordan skulle vi få alle de hiv-negative til at indse, at det jo er en meget lille risiko, og at vi alle gør noget i livet, der har endnu større ricisi (bare det at vi står op om morgenen er der jo risiko for at dø i løbet af dagen).

Personligt har jeg også oplevet indtil flere hiv-negative, der ikke har stolet på budskabet om velbehandlethed, og som stadig ville være nervøse for at dyrke sex med en hiv-positiv - også selvom det var sex beskyttet med kondom.

Uvidenheden og stigmaet var, og er, stadig stort.

Nu er der så al diskussionen om PrEP (hiv-negative kan spise en af de piller, der indgår i standardbehandlingen for hiv-positive, og på den måde beskytte sig mod hiv, og undgå at bruge kondom). Mange råber op om at det er det nye sorte, og at PrEP skal udbredes. Jeg har været skeptisk af flere årsager, men det er egentlig ikke min pointe lige nu.

Min pointe lige nu er, at undersøgelser viser om at PrEP er 70%, 80%, 86% sikkert - noget i den stil i hvert fald. Langt under den sikkerhed velbehandlethed gir' - det er højst sandsynligt mere end 99% sikkert. Alligevel er rigtig mange villige til at spise PrEP og dyrke ubeskyttet sex - under den formodning at PrEP beskytter dem mod hiv (PrEP beskytter så bare ikke mod andre seksuelt overførte sygdomme).

Den situation synes jeg er paradoksal! Mange er bange for om velbehandlethed er godt nok, men mange tror på at PrEP beskytter dem. Simpel matematik siger jo at velbehandlethed beskytter bedre end PrEP.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om de sammen mænd, der har afvist mig seksuelt (uanset om vi talte beskyttet eller ubeskyttet sex), kunne finde på at bruge PrEP som beskyttelse. Hvis de kunne, så er det jo topmålet af stigmatisering af os hiv-positive.

Det ser ud til at PrEP er kommet for at blive. Og vi skal også være glade for alle de nye forebyggelsesmetoder. Men vi skal også sørge for at der kommer information om hiv ud til den brede befolkning, og i hele debatten om PrEP mangler jeg informationen om, at godt nok er PrEP fint, men at dyrke sex med en velbhehandlet hiv-positiv er faktisk endnu mere sikkert.

Hiv-Danmark Dagen

Af Helle Andersen, formand

I lørdags var vi, da vi var flest, 36 samlet til Hiv-Danmark dagen. Det var super dejligt at se så mange, nogen kom helt fra Jylland og en endda helt fra vores søsterorganisation i Hiv-Norge.
 
Formål med dagen var jo at samle os, der er aktive i foreningen, at udveksle erfaringer og få inspiration til hvor Hiv-Danmark skal bevæge sig hen og det synes jeg bestemt lykkedes godt.
Efter en gennemgang af de nye resultater fra Levekårsundersøgelsen, delte vi vores umiddelbare reaktioner på hvad Hiv-Danmark kunne arbejde med i 2015, som f.eks. At arbejde for en mere jordnær oplysningskampagne om mødet med hiv-smittede, og i øvrigt påvirke AIDS-Fondet i den kommende anti stigma-kampagne. Der var en god snak om den berøringsangst, der stadig florerer visse steder i samfundet overfor hiv og over for anden sygdom og forslag til, hvordan vi bedre målretter kurser mv. til at tiltrække yngre målgrupper og ny-smittede. En helt central opgave er at arbejde for at få udbredt idéen om en hiv-skole for nysmittede, i samarbejde med AIDS-Fondet og ambulatorierne.
Der blev også talt meget om, at vi i miljøet skal have større fokus på skrøbelighed blandt hiv-smittede, både i forhold til at bakke op om vores venner og bekendte, men også via kurser om livskvalitet og udvikling af nye netværk. F.eks. vil vi gerne have oprettet flere netværksgrupper i provinsen.
Der har i mange år været talt meget om øget forekomst af depression blandt hiv+ og her har vi brug for bedre data-materiale, så det er også noget, vi skal sætte fokus på og opfordre ambulatorierne til at screene for. Noget helt konkret der kom ud af dagen, var at flere fik interesse for bestyrelsesarbejdet og meldte sig som mulige nye bestyrelsesmedlemmer og der var 7 deltagere som gerne ville deltage som "hiv+ bøger" i Menneskebiblioteket. Der er introduktionsmøde for de nye "bøger" d.19.2. på Hovedbiblioteket og jeg glæder mig ihvertfald til at fortælle mere om hvordan det går med det nye initiativ.
Vi fik også 2 meget givende oplæg fra en af Hiv-Danmarks mentorer og fra en frivillig cafévært i Kafe Knud, som fortalte om deres oplevelser som frivillige i miljøet. I nærværet mellem hiv-smittede opstår så meget spejling og livsglæde og det er godt at vide, at vi har så skønne og dedikerede frivillige, som også selv får rigtigt meget ud af kontakten med andre hiv+.
Tak for en fantastisk dag og for at I bakker op om Hiv-Danmarks arbejde

Indtryk fra Hiv-Danmark Dagen

Af Bent Hansen, sekretariatschef

Lørdag den 7. februar blev den årlige Hiv-Danmark Dag afholdt. Arrangementet var særdeles velbesøgt.
I år blev der sat fokus på forskellige af Hiv-Danmarks projekter, hvor frivillige yder en betydelig indsats. Vi hørte frivillige fortælle om deres erfaringer med at være frivillig i Mentorprojektet og i Kafé Knud i København.
Som optakt til dagen gennemgik Hiv-Danmarks formand kort foreningens arbejdsform og de mange aktiviteter, hvor Hiv-Danmark har stor glæde af de mange frivillige. De frivillige er en forudsætning for, at Hiv-Danmark kan have så mange bolde i luften.
Antropolog Anders Dahl fremnlagde de foreløbige resultater af den opfølgende 'Levekårsundersøgelse', som han er ved at gennemføre på vegne af Hiv-Danmark. Anders kom undervejs ind på de forskellige bivirkninger, som flere i deres besvarelser havde peget på. Flere af deltagerne på årsmødet kunne bidrage med egne erfaringer især med hensyn til depressioner eller depressionslignende symptomer. I forlængelse heraf lød der en indtrængende opfordring til Hiv-Danmark om fremover at tage netop 'depression' som en bivirkning langt mere alvorlig end hidtil, hvor depression nærmest er blevet fortiet. Med henblik på at få et overblik over problemets omfang blev det foreslået, at Hiv-Danmark i samarbejde med hiv-ambulatorierne og 'Den Danske Hiv-Kohorde' udarbejder en redegørelse om depression som bivirkning.