IAS konference i Vancouver

Af Helle Andersen, formand

Så nærmer IAS (International Aids Society) konferencen sig sin afslutning og jeg vil gøre lidt status over nogle af mine indtryk.

Det er kun den anden internationale konference, som jeg har deltaget i. Den første var også arrangeret af IAS, det var i Wien i 2010. Hvert andet år er det en større konference, hvor der er deltagelse fra hiv-miljøet i alle verdens lande med den såkaldte Global Village og fokus på hiv-smittedes egne oplevede udfordringer og aktivisme, mens f.eks. Vancouver konferencen er en decideret videnskabelig, medicinsk konference med fokus på de kliniske aspekter.
Jeg vil helt sikkert anbefale andre hiv-aktivister at gå efter deltagelse på en af de større konferencer, for der er meget større mulighed for at danne netværk og mere relevant indhold for hiv-smittede. Her i Vancouver er rigtigt mange oplæg meget tekniske og beregnet på læger og specialister. Men jeg har også deltaget I flere spændende sessions, hvor jeg har fået ny viden.

De overordnede målsætninger kan sammenfattes i følgende hovedtemaer:

Test and Treat, hvor det helt nye er, at der nu med START-studiet er ført bevis for, at det i høj grad kan betale sig at starte behandling straks efter en positiv hiv-test. Derfor vil der 1 december 2015 blive lanceret nye retningslinjer, som anbefaler dette i hele verden.

90/90/90 hvor 2030 målsætningen er, at 90% af alle hiv-smittede skal testes. I dag er formodes det, at kun ca. halvdelen af de hiv-smittede på verdensplan er blevet testet, og det er jo forudsætningen for at få hjælp og komme i behandling. Så skal det sikres, at 90% faktisk kommer i behandling og det kræver, udover en masse penge, medicin og sikkerhed for stabile leverancer jo også at verdenssamfundet investerer i at udvikle sundhedssystemerne i lav- og mellemindkomstlandene.
Så skal 90% også opnå at være velbehandlede og der er kæmpestore udfordringer med at fastholde patienter og sikre, at de overholder behandlingen. Men det er det mål der arbejdes henimod. I Danmark har vi heller ikke endnu nået dette mål. Det blev fremlagt på konferencen, at Danmark kun har 59% hiv-smittede, som er velbehandlede. Schweiz ligger højest med 68% og f.eks. USA er helt nede på 30%.

Der er også stor enighed i det internationale aidsmiljø om, at PrEP (forebyggende hiv-medicin for hiv-negative) skal indføres i langt højere grad og i mange flere lande fremover som forebyggelse for grupper, der er særligt udsatte for at blive smittet med hiv. Her er det store spørgsmål stadig, hvem og hvordan man skal betale for denne indsats.

Konferencen har også særligt fokus på børn og unge. Hiv er i dag den næsthøjeste dødsårsag blandt unge på verdensplan efter trafikulykker. Der lever I dag ca. 3,2 mio. unge under 15 år med hiv. Her er der særligt fokus på de mange sårbare unge, der lever under dårlige socio-økonomiske forhold og dermed er særligt udsatte.

I det hele taget gør det et kæmpestort indtryk på disse konferencer, hvor store forskelle der er på at leve med hiv i forskellige dele af verden. Mens vi i Vesten, som har de bedste forhold, sandsynligvis kan opnå en forventet levetid, der overstiger baggrundsbefolkningen. Nogle nævner helt op til 10 år, fordi vi følges så tæt og symptomer på sygdomme derfor opdages meget tidligere ved vores halvårlige kontroller. Så er det en helt anden virkelighed, der møder hiv-smittede i resten af verden, som helt klart må forvente flere sygdomme og en forøget dødelighed som hiv-smittede. På denne måde afspejler og understreger hiv-epidemien de globale forskelle i livskvalitet og levealder.

Det virker som en uoverskuelig opgave, men når man ser tilbage henover årene, der er gået, er vi måske alligevel nået dertil, hvor vi for første gang har mulighederne for at knække kurven for hiv-epidemiens udvikling. Som f.eks. Elton John udtrykker det i et indslag her på konferencen: “There is a window of opportunity through which we can clearly see the end of aids within my lifetime.”

Det er et skrøbeligt håb, men med fælles stærke målsætninger og den nødvendige politiske vilje til handling er det muligt. En ting er sikkert. Verden er fuld af mennesker, forskere og hiv-aktivister, der sammen kæmper i samme retning. På denne konference har jeg fået mulighed for at møde nogle af dem og blive inspireret til at fortsætte kampen for større lighed i sundhed og en kommende aids-fri generation.