Pre-Exposure Prophylaxis = Medicinsk kondom

Af Bent Hansen, sekretariatschef
I juni 2012 godkendte den amerikanske lægemiddelstyrelse 2-stofpillen i hiv-behandlingen 'Truvada' som endnu et middel i forebyggelsen af hiv. 
Pillen er tiltænkt ikke-hiv-smittede med høj risiko for at blive smittet. Denne form for forebyggelse kaldes 'pre exposure prophylaxis (PrEP)' = altså forebyggelse FØR man bliver udsat for smitte.
I modsætning til hvad vi har kendt i mange år 'post exposure prophylasis (PEP)' = hurtig hiv-behandling EFTER at have været udsat for smitte. Måske hjælper det at vide, at 'pre' på latin betyder 'før'og 'post' betyder 'efter'.
Adskillige studier fra år 2005 og frem til i dag viser, at Truvada nedsætter risikoen for at blive smittet med op til 90 %. Truvada tilhører den gruppe af hiv-medicin, der hedder 'nukleosid-analoger' og anvendes i Danmark i kombination med andre stoffer i mange hiv-smittedes daglige behandling. På konferencen her i Vancouver er der blevet fremlagt yderligere resultater af en række studier, som underbygger PrEPs fortræffelige virkning i forebyggelsen.
I flere af studierne har man afprøvet forskellige modeller for, hvor tit man skal tage pillen for at koncentrationen i kroppen er høj nok til at yde beskyttelse mod hiv. Det viser sig, at 2 piller pr. uge er for lidt, mens 4 piller pr. uge er tilstrækkeligt. Desuden er det også en mulighed at tage 2
piller før sex og 1 igen 24 timer og 1 igen 48 timer efter sex.
På tidligere konferencer har der været uenighed om det hensigtsmæssige i at begynde at behandle raske personer med hiv-medicin, når allerede smittede mange steder i verden end ikke har adgang til behandling. Disse indvendinger er efterhånden blevet meget neddæmpet. Især fordi selve princippet med forebyggende at give raske personer medicin har været brugt i mange år f.eks for at undgå at få malaria og TB og så naturligvis P-pillen mod uønsket graviditet.
Både verdensorganisationen WHO og UNAIDS har fastslået, at alle, der er i risiko for at blive smittet med hiv, bør bruge PrEP. WHO anslår, at 'brug af denne form for forebyggelse vil nedsætte smittespredningen blandt MSM med 20-25% og i en periode på 10 år afværge 1 mio. nye hiv-infektioner i MSM-gruppen'.
Diskussionerne om for eller imod PrEP kan sammenlignes med de til tider meget ophidsede skænderier - ofte af moralsk karakter - vi oplevede med introduktion af P-pillen for mange år siden. De kvinder, som dengang ønskede at anvende P-pillen, blev beskyldt for at være ansvarsløse, umoralske, promiskuøse - og det, der er værre. Der er i dag næppe nogen, der vil beskrive kvinder, der bruger p-piller, på samme måde som dengang - tværtimod!
I modsætning til, hvad man måske skulle forvente, viser studier også, at personer, som bruger PrEP, ikke ændre sexadfærd, men f.eks. fortsætter med også at bruge kondom, hvis det har været deres praksis hidtil. Desuden opstår der ikke resistens i forhold til anden hiv-medicin.
Der er som altid en økonomisk vinkel på hele spørgsmålet om brug af PrEP. Hvem skal betale for det? I de studier, der hidtil har været gennemført, har personerne fået medicinen gratis, men vil de også være motiverede for efterfølgende selv at betale for medicinen? Det mangler vi stadig svar på.
I lande som Thailand, Malaysia og naturligvis USA indgår PrEP i de nationale strategiplaner som en oplagt forebyggelsesmetode mod hiv, blot brugerne selv betaler.
I Danmark er der endnu ikke adgang til få PrEP - i hvert fald ikke på lovlig vis. Inden det sorte marked med handel med PrEP udvikler sig, er det nødvendigt, at politikerne både i Danmark og i resten af EU finder deres egne ben i forhold til PrEP, som er en indlysende mulighed i kampen mod hiv.